Forfatterbiografi
William Blake (født 28. november 1757 i London, død 12. august 1827) var en engelsk digter, billedkunstner og grafiker, ofte betegnet som en central skikkelse i den romantiske periode. Han arbejdede hele livet især i London, og hans kunstneriske praksis forbandt digtning og billedkunst gennem tryk og illustrationer. Blake udviklede et særpræget, visionært formsprog, hvor forestillinger om synd, frelse og menneskets forhold til det guddommelige blev omsat til både tekst og billede.
Blakes genrer spænder fra poesi og billedkunst til billedpoesi og “oplyste” (illuminated) værker, og han er især kendt for at skrive og udforme sine tekster som helheder. Blandt de mest omtalte hovedværker er Songs of Innocence and of Experience og hans såkaldte profetiske bøger samt The Marriage of Heaven and Hell. Senere blev han i stigende grad anerkendt som en nyskabende forfatter, der inspirerede både litteraturens og billedkunstens måder at arbejde med symbolik, fantasi og kritik af samtidens normer. Betydningen for litteraturen ses i hans varige indflydelse på læsningen af romantisk poesi og på den måde, hvorpå “imagination” og kunstnerisk skabelse kan forstås som en drivkraft i værket.