Forfatterbiografi
Thomas Mann (6. juni 1875 i Lübeck, Tyskland – 12. august 1955 nær Zürich, Schweiz) var en tysk forfatter, bedst kendt for sine romaner, noveller og essays. Han regnes som en af det 20. århundredes mest betydningsfulde stilskabere i den europæiske dannelses- og idéroman, hvor kunstnerens rolle, kulturkritik og samfundsmæssige spændinger ofte flettes sammen med præcis fortællekunst.
Mann fik tidligt litterær gennemslagskraft med romanen Buddenbrooks, og i 1910’erne og 1920’erne udvidede han sit forfatterskab med stadig mere komplekse værker som Der Tod in Venedig og Der Zauberberg. Hans interesse for forholdet mellem form, ånd og liv samt for europæisk borgerlighedens styrker og sårbarheder præger både hans fortællinger og hans essayistiske arbejde.
I 1929 modtog han Nobelprisen i litteratur, tildelt “principielt” med henvisning til Buddenbrooks. Over tid er Manns betydning vokset, ikke mindst fordi han både udviklede og udfordrede romanens muligheder som kunstnerisk og intellektuelt forum. De tidlige fortællinger, samlet i Frühe Erzählungen 1893-1912, viser en forfatter i dannelse: allerede her ses de temaer og fortællegreb, der senere kom til at definere hans position i verdenslitteraturen.