Find og sammenlign priser på tusindvis af bøger
Hvad indebærer ordet "Folk", og hvilken betydning har det for os danskere? Det er netop sådanne spørgsmål, som Ove Korsgaard tager op i "Folk". I forbindelse med folkebegrebet kommer han ind på emner som globalisering, multikultur, køn
I 1844 plantede verdens første folkehøjskole flaget i Rødding. Snart voksede bevægelsen fra en åndelig sønderjysk grænsefæstning, der skulle styrke unge karle og piger i kampen mod det tyske, til at få fodfæste over hele landet. Det mægtigste våben var ta
I 1844 plantede verdens første folkehøjskole flaget i Rødding. Snart voksede bevægelsen fra en åndelig sønderjysk grænsefæstning, der skulle styrke unge karle og piger i kampen mod det tyske, til at få fodfæste over hele landet. Det mægtigste våben var ta
Det er egentligt ret utroligt, at den danske højskole kan fejre 175-års jubilæum. For der er en verden til forskel mellem 1844 og 2019. I Strejftog i højskolernes idéhistorie følger Ove Korsgaard Grundtvigs oprindelige højskoletanker fra 1844 frem til i d
Det Danmark, vi kender, eksisterede ikke, da Grundtvig blev født. Han kom til verden i en såkaldt helstat. Men da landets statsform i løbet af hans levetid blev forvandlet til en nationalstat på et bagtæppe af nationalisme, krig og geopolitik, krævede den
N.F.S. Grundtvig (1783-1872) er en af historiens mest kendte og indflydelsesrige danskere, der med god grund bliver anset for at være den enkeltperson, der har størst betydning for den danske nations dannelse. Bogen "N.F.S. Grundtvig" præsentere
I Danmark har vi i årtier været stolte af at have en virkelig god folkeskole. Men det har vi tydeligvis ikke længere. Formanden for Danmarks Lærerforening hævder ligefrem, at folkeskolen står foran et kollaps. Den udvikling eller snarere afvikling er ba
Med Grundtvig rundt en guide opregner Ove Korsgaard en række emner, hvor Grundtvig stadig i dag har betydning for vort land, meninger og holdninger. Salmedigterens relevans for nutiden tages under behandling ud fra emnerne: Nationen, Almuen, Det moderne,
Vi er opflasket med den forestilling, at idræt og religion hører til i hvert sit rum, men frem for at betragte idræt og religion som tilhørende hver sin livssfære, fokuserer Ove Korsgaaard på samspillet og modspillet mellem dem og med det omgivne samfund
I en mere foranderlig verden er det at etablere og opretholde fællesskaber i højere grad end tidligere blevet afhængigt af evnen til at lære og leve sammen. Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan man i et demokrati få udvikling af personlig myndighed og demo