Forfatterbiografi
Jeppe Aakjær (1866–1930) var en dansk forfatter og lyriker, knyttet til hjemstavnsdigtningen og arbejderlitteraturen. Han voksede op på en gård i Midtjylland og kom tidligt i kontakt med miljøer, der satte spor i hans interesse for landliv, ulighed og folkelig kultur. Hans forfatterskab rummer både digte, romaner og fortællinger, ofte med en tydelig social bevidsthed og med skildringer af det jyske som kunstnerisk udgangspunkt.
Aakjærs gennembrud som fortæller kom med Bondens Søn, og hans roman Vredens Børn (om tjenestedrengenes livsvilkår) blev en af de mest betydningsfulde udgivelser i hans samtid, fordi den satte fokus på forhold, der udløste debat om tyendeloven. Han skildrede både hverdagens hårdhed og de sociale spændinger med en indignation, der også prægede mange af hans senere værker. Som skribent og journalist var han desuden forbundet med socialdemokratisk presse.
Aakjær regnes i dag som en central skikkelse i dansk litteratur omkring 1900, både for sin regionale realisme og for den måde, han omsatte samtidens sociale konflikter til litterær form. Hans betydning afspejles også i, at værkerne stadig udgives og studeres, og at der findes særskilte formidlings- og forskningsmiljøer omkring ham.