Forfatterbiografi
Geoffrey Chaucer (ca. 1343–25. oktober 1400) var en engelsk digter og embedsmand, født i London og virkede i den sene middelalders England. Han skrev primært på middelengelsk og forbindes især med fortællekunst, hvor samtidens mennesker, standsforskelle og moral diskuteres gennem levende figurer og varierede genrer.
Chaucers gennembrud kendes bedst i hans værk The Canterbury Tales, en prosaisk-rammefortælling med mange selvstændige historier, som skildrer pilgrimme på vej til Thomas Beckets grav. Værket står som en milepæl i engelsk litteraturhistorie, fordi det viser, hvordan det folkelige sprog kan bære kompleks fiktion, satire og psykologisk iagttagelse. Ud over Canterbury Tales forbindes Chaucer også ofte med digte som Troilus and Criseyde og andre fortællende og lyriske værker.
Chaucer har haft varig betydning for den engelske litterære tradition og regnes som en central forløber for den senere, folkeligt forankrede engelske digtning. At hans fortællinger fortsat læses og udgives, vidner om, at værkerne rummer både historisk genkendelse og en særlig litterær kraft, der rækker langt ud over hans egen tid.