Forfatterbiografi
Alice Miller (1923–2010) var en polsk-jødisk schweizisk psykolog og psykoanalytiker, forfatter og filosof, kendt for sin skarpe kritik af idealisering af barndommen og for sin insisteren på, at barns lidelser ikke må fortrænges. Hun blev særlig gennemslagskraft efter udgivelsen af Das Drama des begabten Kindes (1979), hvor hun undersøger sammenhængen mellem følelsesmæssig svigt, undertrykkelse og udviklingen af en “falsk” selvforståelse, og hvor hun samtidig knyttede terapierfaring og barndomserindringer tæt sammen. Bogen blev udgangspunkt for hendes bredere engagement i spørgsmål om børnemishandling og barnets rettigheder.
Miller arbejdede i mange år som analytiker, og hendes senere forfatterskab uddyber temaer som traumer, depression og bestræbelsen på at genfinde et sandt selv. Hun har dermed sat varige spor i den del af litteraturen og idédebatten, der undersøger forholdet mellem opdragelse, psykisk skade og mulighederne for heling gennem at give stemme til det, der tidligere blev tavstgjort. Hendes værker læses internationalt og betegnes ofte som centrale i den moderne samtale om, hvordan traumer præger både mennesker og fællesskabers syn på barndom.